Sider

tirsdag den 10. november 2015

DIY: Lav dit eget fjer stempel ud af genbrugsmaterialer.

Fjer er moderne lige for tiden og jeg elsker fjer. Indtil videre har jeg lavet 5 forskellige fjer stempler og må indrømme at jeg kommer til at lave flere i fremtiden. Der er bare noget over fjer ;-)


Herunder er et par ting jeg lavede for at vise hvordan man kan bruge fjer stemplet.

En bogside dekoreret i gammeldags stil med fjerstemplet.


Fjer stemplet og 3 aftryk, med hvert sit udtryk.

5 fjer stempler lavet ud af genbrugsmateriale. Fjeren yderst til venstre (den første) er den jeg laver i videoen.


mandag den 9. november 2015

Lav dit eget stempel ud af genbrugsmaterialer. 1 stempel med mange mulighedder

Det her lille blad stempel kan bruges til at lave enkle stempeltryk med. Men det kan også bruges til at opbygge mønstre med. Det er klippet ud af hjørnet på en styropor lignende bakke, sådan en der lå æbler i.

Herunder kan du se videoen der viser hvordan stemplet er lavet og hvordan man kan stemple "ovenpå" uden at det til sidst ligner en stor sort klat...



søndag den 8. november 2015

DIY: Sådan kan man male et græskar - mal graeskar saadan

Mal dine egne farverige græskar til Halloween eller en anden skøn lejlighed.

De tegnede græskar skal males og jeg har lavet en lille video der viser 3 forskellige måder det kan gøres på. I videoen bruger jeg akvarelblyanter, tusser og Akrylmaling. Og jeg må indrømme at min farvorit er akvarelblyanterne og den fine måde farverne blander sig med hinanden, helt uden skarpe overgange. Det giver et utrolig smukt og let resultat og jeg kan klart anbefale det mærke som jeg bruger.

Har du lyst til at blive inspireret, kan du se videoen herunder.

DIY: Mal Graeskar med akvarel blyant, tusser og akrylmaling


Materialeliste:

Akvarel blyanter / vandfarve blyanter:
England REXEL DERWENT Watercolour.

Akrylmaling:
REEVES acrylic FINE ARTIST QUALITY
Marie's ACRYLIC

Tusser:
Design By DJECO
LETRASET Aqua Marker Water-based twin-tip
Luxor MINI FILT TUSSER

God fornøjelse med at male dine egne græskar :-D

tirsdag den 3. november 2015

DIY: Hvordan tegner man græskar, 3 nemme graeskar tegne opskrifter


Jeg sad i weekenden og ville lave et kort med græskar på. De kort der havde inspireret mig, var med græskar stempler, men det havde jeg ikke. Derfor besluttede jeg mig for at tegne et græskar selv. Da jeg sad og tegnede, tænkte jeg "hvorfor ikke lave en video om at tegne græskar og vise hvor nemt det er"
Som tænkt, så gjort! I går uploaded jeg derfor en lille video, der viser hvordan man nemt kan tegne et græskar. Jeg viser 3 forskellige måder og alle kan være med.

Her er et billed af et af de græskar der bliver tegnet i videoen.


Har du lyst til at lære at tegne græskar på en nem måde, så bare klik på videoen.

Rigtig god fornøjelse med at tegne dine egne græskar :-D

lørdag den 9. maj 2015

Mal på klatpapir - brug hver en dråbe maling i din pensel

Kender du det at man sidder og maler, klemmer maling ud af tuben og ærgrer sig over at man fik klemt for meget ud... eller penslen er mættet af god maling, men man er færdig med at male med den farve?

De to kort der lagde grunden til klatpapirs maleriet.

I stedet for at skylle overskuds malingen på penslen af i vand eller tørre penslen af i en klud, så tør så meget maling som muligt af på et stykke klatpapir. Fyld dit papir, pap, karton eller sidste års kalender, med så mange eller så få maler klatter, som du vil. Har du så meget maling til overs på din pensel, at du kan lave mønstre eller specifikke streger kan du gøre det.

Udsnit af maleri lavet ud af klatpapir.
På et eller andet tidspunkt, kan det være at du synes du har starten på et maleri, baggrunden til et motiv eller det har af sig selv udviklet sig til et lille mesterværk. Måske du får lyst til at klippe det ud i stykker og bruge det til decupage... Mulighederne er uendelige og det er kun fantasien der sætter grænser.



Klik på billedet ovenover, hvis du har lyst til at se en lille video om at male et motiv på klatpapir.

Har du lavet malerier eller andre sjove ting ud af klatpapir?

mandag den 27. april 2015

Mal antik look gylden meleret DIY

Jeg har malet et stykke pap og tænker at det skal bruges som baggrund til et eller andet. Måske skærer jeg det i mindre stykker. Hvis jeg deler det i to, kan jeg bruge det som for og bagside til en lille bog. Hvis jeg deler det i mange mindre stykker, kan jeg bruge det som "skilte" til en masse forskellige projekter. Ovenpå de små stykker, kunne jeg så lime ord eller ordsprog. Jeg kan også bruge det som hængsler... ikke rigtige hængsler, men noget der ligner hængsler.

Alt efter hvordan man vender og drejer pladen...
er nogle farver...
mere tydelige end andre.


Materialeliste i den rækkefølge farverne er tage i brug:
Marie's Acrylic, 219 Portrait Tone ***
Marie's Acrylic, 313 Orange Red ***
Marie's Acrylic, 690 Vandyke Brown ***
Marie's Acrylic, 694 Brown Grey ***
Belluno Akryl, Titanium Buff 206 +++
Marie's Acrylic, 485 Turquise Blue ***
Marie's Acrylic, 576 Green Grey ***
Marie's Acrylic, 796 Warm Grey ***
Marie's Acrylic,132 Gold ***

Jeg optog processen på video, den kan du se lige her: Mal antik look video

mandag den 20. april 2015

Maling af 1/3 ansigt - materialeliste og procesvideo

Jeg har malet et lille maleri med 1/3 (en trediedel) ansigt.
Et hyggeligt lille projekt, som jeg optog på video og i dag har lagt på YouTube. Videoen er ikke optaget som en instruktions video/DIY, men hvis du kan bruge den som sådan, skal du være hjertens velkommen og det vil kun glæde mig.


Det er måske ikke det store kunstværk, men for mig er hyggen i at være kreativ uvurderlig og jeg kan ikke lade være. Da jeg skulle optage påskevideoer, måtte jeg lave en stører opstilling for at få videokameraet i den rigtige vinkel og opstillingen står stadig. Nu hvor det hele er sat op og jeg bare kan trykke på optag, tænkte jeg "hvorfor ikke dele med andre, lige som andre deler med mig" Jeg elsker jo selv, at se alle mulige YouTube videoer, hvor andre mennesker fra hele verden deler deres kreativitet.

Link til videon, hvis du har lyst til at se den: Maling af 1 trediedel ansigt - Mal 1/3 del ansigt

Her er min materialeliste:
Genbrugs karton/pap 10,1 x 15,2 cm
Bundfarven - Belluno Akryl - Titanium Buff - 206 +++
Hudfarven - Marie's Acrylic - Portrait Tone - 219 ***
Baggrund og øje - Belluno Akvarelfarver - Cobalt Blue - 453 +++
Baggrund og øje - Marie's Acrylic - White - 104 ***
Mund - Belluno Akvarelfarver - Rose - 336 +++
Skygger og øjenvipper - Belluno Akvarelfarver - Black - 793 +++

Jeg håber at min video kan inspirerer dig, til selv at gå igang hvis du ikke allerede er det, med at male og være kreativ.

Det er kun fantasien der sætter grænser.

søndag den 5. april 2015

DIY serviet decupage æg tre dimensionelle påskeæg

Her er årets sidste påskeæg, 3 dimensionelle decupage æg fremstillet af printpapir og servietter. Jeg har lavet decupage i mange år og pludselig kom det til mig, at jeg kunne da også lave æg og enda gøre dem fyldige.

For at lave et æg, skal man bruge to æg i samme størrelse. Her er et direkte link til siden med skabelon arket med æg i 8 forskellige æg størrelser: Æg skabelon

De her æg minder mig om min mormor og morfars Muselmalede porcelæn. Til de her påskeæg har jeg brugt en serviet og alle æg er limet rundt i kanterne og med forskelligt fyld. Efterfølgende har jeg tegnet med en blå tusch rundt i kanterne for at give dem en fin afslutning.

Forskellige servietter, syet eller limet rundt i kanterne og efterfølgende har jeg sværtet de fleste med en svamp og stempelsværte.

En serviet med noget der minder om dyre print. Alle 3 æg er syet rundt i kanterne og de to er sværtet med stempelsværte.

En serviet med mange forskellige motiver og farver på.


Forslag til fyld:
Fyld fra en gammel pude
Klip ødelagte plastposer i strimler
Makuleret papir
Bobleplast
Vat
Ris
Perler
Små stof rester
Potpourri
En af ovenstående + en lille klud med din yndlings parfume eller sprøjt parfumen direkte på ydersiden af ægget.

Man kan også bruge ægget som gave indpakning af f.eks. indpakket slik, små gaver, penge, en lille sød hilsen... der er garanteret mange flere ting man kan bruge æggene til og ting man kan fylde dem med. Har du en god ide eller har du selv lavet decupage æg, så del dem meget gerne her på bloggen.

Vil du se videoen, kan du gøre det lige her:



Du og dine kære ønskes en rigtig dejlig påske :-D

torsdag den 2. april 2015

Saturn æg med ring DIY kort med planeten Saturn som æg

Saturn æg med ring

Materialeliste:
Skabelon ark finder du lige her: Skabelon ark

Multifarvet Saturn æg med karryfarvet kort
  • Karton til kort 10,5 x 14,8
  • Æg størrelse 7 er brugt til at lave hul i kortet
  • Saturn ring udvendig er æg nr. 6 og indvendig er det æg nr. 5

Saturn æg med blomster


Karton til kort 9,4 x 14,8 cm
Æg nr, 7 til hullet
Saturn ring udvendig æg nr. 6, indvendig æg nr. 5




Ekstra kort - Saturn æg med ophæng

Æg til overs fra Saturn æg med blomster (det der blev skåret ud af kortet)
Ring udvendig str. 8 æg og indvendig er brugt str. 6 æg

Her er videoen, så du kan se hvordan kortet er lavet


onsdag den 1. april 2015

oenske aeg DIY ønske æg på kort Påske kort

Lav et kort med mening og giv de bedste ønsker til en du har kær.



Her er mål på fremstilling af kort i samme størrelse (men det kan fremstilles i andre størrelser og helt efter dine ønsker):
Baggrunds kort er fremstillet af karton og måler 12 x 18,2 cm
Æg størrelse 8
Skær en rille på 7,1 cm (lommens åbning)
Indstik til lomme 17,5 x 6,1 cm
Fold indstikket ved 10 cm

Rigtig god fornøjelse :-D

Påskeæg pynt og påske-æg-kort - aege pynt og kort


Lav dine egne og helt personlige påskekort og påskeæg du kan hænge op. Det er nemt og jeg viser dig hvordan du selv kan gøre det.




Det eneste du skal bruge er den gratis skabelon som du finder lige her: Ægge skabelon
Papir, lim og saks og hvis du vil pynte dine æg eller hænge dem op kan du sætte bånd i... eller hvad du selv finder på.

Husk, det er kun fantasien der sætter grænser...